Tai Chi & vild mad

Kom og vær med til en eventyrlig dag i naturen. Vi skal sanke urter og lave Tai Chi i et fordybende nærvær.

Vi indleder dagen med Tai Chi lege i de smukke omgivelser på Skovridergården. Vi afprøver bevægelsens ophav, og laver øvelser, som bringer dig dybt ind i dig selv. I undersøgende samarbejdslege vil følelser dukke op, og vi hilser dem alle velkomne. Vi kommer nok til at grine meget, men også andre følelsesmæssige område kan blive berørt. Det er alt sammen lige velkomment.

Siden går vi til stranden og i skoven, hvor vi skal sanke urter, og måske også tang. Det som årstiden byder på af de bedste råvarer. Dem går vi hjem og tilbereder i køkkenet, og slutter af med et dejligt fælles måltid med vildt på toppen.

Du må meget gerne medbringe sankekurv og saks eller urtekniv, hvis du har.

Undervejs i dagens program indlægges tid til refleksion og snakke om, hvad der rør sig. Og også tid til blot at nyde glæden ved at sanke og lave mad sammen.

Tid til at forbinde sig til naturen. Og til at stoppe op og bare være.

Vel mødt til en intens og legende dejlig dag i naturens rammen.

Hold øje med kalenderen eller følg nyhedsbrevet for at se, hvornår det sker.